Har du styr på menneskerettigheder og miljø i din forretning?

En guide til små og mellemstore virksomheder

Selv en lille virksomhed kan gøre en stor forskel

Due diligence for bæredygtighed kan virke overvældende, selv for den bedste.

Særligt hvis man som virksomhed har mange produkter og forskellige leverandører. Men der er hjælp at hente her i guiden. Du bliver nemlig taget i hånden og guidet til, hvordan du arbejder med due diligence for menneske og miljø – skridt for skridt – uanset din virksomheds størrelse og ressourcer.

Du kan se risikooverblik for udvalgte brancher her.

Hvem henvender guiden sig til?

En grundlæggende forventning til alle virksomheder er, at de respekterer og arbejder struktureret med menneskerettigheder og miljø i deres værdikæde. Denne proces kaldes for due diligence. Hvad vil det sige, at en virksomhed arbejder med due diligence? Hvad forventes der af jer som virksomhed? Hvilke tiltag kan I helt konkret iværksætte? Og hvornår ved I, at det, I gør, er godt nok? Det handler guiden herom.

Sådan kommer du i gang

Guiden kan læses fra start til slut, eller I kan vælge dele af guiden ud, som I ønsker at fokusere særligt på. Dog er det vigtigt at understrege, at hele guiden er vigtig, og at I som virksomhed kommer i mål, ved at alle dele af processen er integreret i jeres måde at drive forretning på.

Hvad er formålet?

Formålet er, at I som virksomhed skal kunne efterleve de internationale standarder og leve op til jeres interessenters forventninger. Vi guider jer til, hvordan I bedst arbejder med due diligence for menneskerettigheder og miljø – uanset virksomhedens størrelse og ressourcer.

I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer. Der er hjælp til, hvordan I håndterer udfordringer undervejs og finder de bedste løsninger, og inspirerende cases fra relevante virksomheder, der allerede er godt i gang.

Hvordan kan I bruge den?

For at en virksomhed kan hævde, at den arbejder seriøst med due diligence for menneskerettigheder og miljø, skal den igennem 6 forskellige skridt. Hvert skridt er baseret på internationale retningslinjer, og hele processen er vigtig.

Guiden er inddelt, så der er ét skridt pr. afsnit. Brug den som udgangspunkt for jeres arbejde og støt jer til den undervejs. Arbejd dynamisk i de forskellige skridt ud fra virkeligheden i jeres virksomhed, og husk at tænke de forskellige skridt ind i de processer, I allerede har. God fornøjelse.

“For business, the most powerful contribution to sustainable development is to embed respect for human rights across their value chains. And business respect for human rights is not a choice, it is a responsibility.

– UN Working Group on Business and Human Rights

De 6 due diligence-skridt

Hvad ligger der i due diligence for menneskerettigheder, miljø og klima?

Se hvordan andre arbejder med menneskerettigheder og miljø

Om denne guide

Denne guide henvender sig til små- og mellemstore virksomheder – dvs. virksomheder med 2 til 250 ansatte, på tværs af brancher. Due diligence for menneskerettigheder er relevant, uanset om I er på B2C- eller B2B-markedet, importerer, eksporterer eller har egen produktion i Danmark.

Guidens formål er at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder, miljø og klima – uanset virksomhedens størrelse og ressourcer. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.

Guiden er udarbejdet af Etisk Handel Danmark. En første version af guiden - fokuseret på menneskerettigheder og målrettet fødevareklyngen - blev udarbejdet  i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Arla, medfinansieret af Erhvervsstyrelsen.

Guiden må ikke ændres, reproduceres eller oversættes uden forudgående skriftlig aftale med Etisk Handel Danmark. Brug af guiden i undervisningssammenhæng må kun ske med klar kreditering af Etisk Handel Danmark, herunder med tydelig logoangivelse.

Gør som 1308 andre

bæredygtighedsnørder

Bliv klogere på at gøre din virksomhed eller organisation (endnu) mere bæredygtig og ansvarlig.

Få nyheder, viden og arrangementer i din mailbox.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Scroll til toppen