Løbende opfølgning hos Gasa Nord Grønts 55 gartnerier

Gasa Nord Grønt laver årlige opfølgninger hos de 55 gartnerier, der leverer frugt og grønt til Gasa. I forbindelse med de årlige leverandørtjek hjælper Gasa Nord Grønt deres gartnerne med, hvordan de helt lavpraktisk kan arbejde med menneskerettigheder.

Opfølgning og arbejde med menneskerettighederne er en naturlig del af forretningsgangene hos Gasa Nord Grønt. De bruger årlige besøg og leverandørtjek til at registrere fremskridtene hos deres 55 danske gartnerier, bl.a. ud fra deres egen tjekliste, lavet med udgangspunkt i GLOBAL G.A.P og GRASP med krav funderet i både internationale standarder og relevante ILO-konventioner.

GLOBAL G.A.P. og GRASP har særligt fokus på arbejdstagerettigheder, ikke menneskerettigheder, men det kan være et godt udgangspunkt for at komme i gang.

Gasa Nord Grønts vurderinger er baseret på jævnlige møder med en medarbejderrepræsentant og 10 punkter i GRASP-systemet, f.eks. dokumentering af lønninger og timer for sæsonarbejdere. Når der foreligger et samlet overblik over gartnerierne, vurderes det, hvor der er størst risiko for negative indvirkninger – og hvor der er størst potentiale for forbedringer. Herefter hjælper Gasa Nord Grønt med at håndtere de mest presserende udfordringer og implementere forbedringerne. De danske gartnerier beskæftiger i ca. 1.800 sæsonarbejdere om året i løbet af tre måneder.

Forhold for sæsonarbejderne er en kendt, potentiel risiko i gartneribranchen. Gasa Nord Grønts arbejde har bl.a. ledt til, at flere gartnere har installeret særlige postkasser, hvor medarbejderne – inklusiv udenlandske sæsonarbejdere – kan klage, ytre bekymringer eller komme med input. Tiltaget giver øget fokus på at tage problemer i opløbet, og erfaringerne har ledt til, at gartnerierne nu er mere opmærksomme på kulturforskellene mellem sæsonarbejdere. Det har bl.a. ført til bedre bolig- og kontraktforhold.

Fordele for mennesker

  • Bedre medarbejderforhold: Sæsonarbejdere har fået bedre bolig- og ansættelsesforhold.
  • Whistleblower-ordning: Medarbejderne har fået mulighed for at ytre sig anonymt.
  • Ordentlig betaling: Alle de polske ansatte fik en fair løn, for alle deres timer.

Gasa Nord Grønt om forretningsfordelene ved at arbejde med menneskerettigheder

Dyb viden om forretningens værdikæde og ordentlige forhold er essentielt, når man står i en krise som COVID-19. Vi har ikke haft nogen smitteudbrud hos vores sæsonarbejdere eller problemer med at få dem til Danmark”.

Svend Jensen, Kvalitetschef, Gasa Nord Grønt

Gør som 1308 andre

bæredygtighedsnørder

Bliv klogere på at gøre din virksomhed eller organisation (endnu) mere bæredygtig og ansvarlig.

Få nyheder, viden og arrangementer i din mailbox.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Scroll til toppen